søndag den 21. september 2008

Hjul - nogle erfaringer


Vi har lagt mærke til at robottens tredie hjul (af "indkøbsvogn"-typen) skal være meget stabilt, og meget letløbende hvis robottens manøvrer skal blive ens uanset hvordan 3.hjulet tilfældigvis står. F.eks. ved at lade akselen, det drejer om gå igennem 2 eller som her 3 lag. Desuden skal hjulet sidde præcist midt i robotten og ikke for langt fra motor-hjulene.

Jeg har afprøvet forskellige hjul på motorerne: jeg har ladet robotten køre et længere program med flere 90- og 180-graders manøvrer og undersøgt om den ender samme sted hver gang.

Hjulene her stammer fra en go-cart fra ca 1990 og giver langt bedre præcision end de medfølgende hjul eller andre hjul med stor diameter. De har supersvampet gummi med høj traction og lille diameter. Jeg er spændt på Daniels eksperimenter med larvefødder. Vi vælger selvfølgelig den mest præcise løsning.

Nederst ses den prototype som testen blev udført med. Læg mærke til katapult-armen som kan kaste en legomand ca 90 cm ret præcist på flade batterier (7,6V). Jeg har endnu ikke prøvet på friske batterier.

Ingen kommentarer: