onsdag den 24. september 2008

Opmåling


Vi har fundet ud af, at tavleværktøjerne fra matematikundervisningen kan være særdeles nyttige når det skal bestemmes hvor mange grader robotten skal køre og hvor langt.
Rasmus og Anders har en mission klar, der scorer 95p, Daniel og Rasmus har styr på carbon-boldene og Kristoffer kan hæve huset. Det er en udfordring at hæve huset uden at robotten mister orienteringen, da håndtaget til huset er meget tungt.

mandag den 22. september 2008

Prototyper



Her ses 3 af vore prototyper i battle på challenge-måtten. Grrrrrr.

søndag den 21. september 2008

Hjul - nogle erfaringer


Vi har lagt mærke til at robottens tredie hjul (af "indkøbsvogn"-typen) skal være meget stabilt, og meget letløbende hvis robottens manøvrer skal blive ens uanset hvordan 3.hjulet tilfældigvis står. F.eks. ved at lade akselen, det drejer om gå igennem 2 eller som her 3 lag. Desuden skal hjulet sidde præcist midt i robotten og ikke for langt fra motor-hjulene.

Jeg har afprøvet forskellige hjul på motorerne: jeg har ladet robotten køre et længere program med flere 90- og 180-graders manøvrer og undersøgt om den ender samme sted hver gang.

Hjulene her stammer fra en go-cart fra ca 1990 og giver langt bedre præcision end de medfølgende hjul eller andre hjul med stor diameter. De har supersvampet gummi med høj traction og lille diameter. Jeg er spændt på Daniels eksperimenter med larvefødder. Vi vælger selvfølgelig den mest præcise løsning.

Nederst ses den prototype som testen blev udført med. Læg mærke til katapult-armen som kan kaste en legomand ca 90 cm ret præcist på flade batterier (7,6V). Jeg har endnu ikke prøvet på friske batterier.

lørdag den 20. september 2008

SKF NX Team er online


Til holdets venner og konkurrenter
Her kommer vores blog og logbog til at ligge. Læg mærke til de mange gode links.
Vi har lige været til inspirationsmøde i Herning.
Mere senere.